Vocation møder Freja Veiling Johansson: "Når jeg sætter tid af til at connecte med min indre essens og lader mig selv op i denne energi, er det for mig det modsatte af egoistisk"

Vocation møder Freja Veiling Johansson: "Når jeg sætter tid af til at connecte med min indre essens og lader mig selv op i denne energi, er det for mig det modsatte af egoistisk"

Vocation betyder levevej, og Vocation Copenhagen blev skabt under en fælles målsætning om at ville danne rammerne for et liv og en hverdag, der skaber ro, fokus og selvomsorg. Vi er dog alle vidt forskellige, og vi vil derfor tage dig med hjem til forskellige kvinder, der har det til fælles, at de alle bruger The Vocation Planner til at balancere deres hverdag.

Vi håber, du kan finde inspiration i andres tilgang til planlægning.




I dag møder vi Freja Veiling Johansson

Freja er 25 år, bosat i Kerteminde med sin søn Bertram og kæresten Denis. Freja arbejder i Tine K Home's marketingsafdeling, hvor hun sidder med de sociale medier. Derudover arbejder hun også med content creation, kampagner og influencer-samarbejder. Freja elsker ro, naturen, havet samt at udfolde sig kreativt. 

Freja kan følges på Instagram: @frejavjohansson


 


Hvad er din vocation?

Mit navn er Freja Johansson, og jeg er 25 år gammel. Jeg er bosat i Kerteminde by med min lille dreng Bertram og min kæreste Denis. 

Jeg elsker vores hus og de trygge rammer vi har skabt sammen - min base betyder meget for min hverdag. Roen, naturen og havet er essentiel for mig, og jeg er derfor virkelig taknemlig for at bo tæt på netop dette. 

Jeg arbejder i Tine K Home i deres marketingafdeling. Jeg sidder til dagligt med de sociale medier. Derudover laver jeg blandt andet kampagner, håndterer forskellig billedmateriale, content creation, influencer-samarbejder og en masse andre kreative tiltag. Jeg nyder den visuelle del af mit arbejde, og jeg elsker at udfolde mig selv kreativt.

  


 

Hvordan tilrettelægger du din planlægning?

Det er blevet et selvkærligt søndagsritual for mig at planlægge min uge, reflektere over ugen der gik og den kommende uge. Det er meget givende for mig at skabe dette rum for mig selv, hvor der er plads til, at jeg kan fordybe mig og skabe overblik over min kalender. Jeg planlægger derudover også dagligt, hvor jeg skriver de ærinder og aftaler ned, jeg har. For at skabe et større overblik planlægger både Denis og jeg månedligt derhjemme - hvilket giver os et bedre indblik i alle vores aftaler og planer.


 


Hvad er en balanceret hverdag for dig?

For mig er en balanceret hverdag, hvor der er tid til arbejde, til familien og til mig selv. Min daglige rutine er med udgangspunkt i min søn og hans behov. For at jeg kan være den bedste version af mig selv og derudover den bedste mor, er det altafgørende for mig, at jeg er fyldt op med selvkærlig energi. Jeg prioriterer derfor at skabe selvkærlige handlinger i løbet af ugen. Når jeg sætter tid af til at connecte med min indre essens og lader mig selv op i denne energi, er det for mig det modsatte af egoistisk.


 



Hvornår og hvordan føler du dig mest produktiv?

Det er ikke altid muligt at ordne alle de ting, der står på min to-do-liste på en hverdag med en lille dreng på 1,5 år. For ikke at føle mig overvældet over en masse projekter, skriver jeg dem ned i nogenlunde prioriteret rækkefølge og kan derved tage en ting ad gangen i mit tempo. Jeg dunker derfor ikke mig selv oveni hovedet, hvis jeg ikke når alt jeg skal på en dag. Jeg føler mig produktiv når jeg er kommet i mål med mine projekter, har haft tid med min kæreste, bare ham og jeg, været nærværende med min familie og skabt plads til både min kæreste og jeg eventuelt kan finde øjeblikke til os selv - uanset om det er tid med ens venner, personlige interesser eller bevæge kroppen.


 



Hvilke gode vaner/rutiner har du i løbet af ugen?

Jeg følger som oftest min egen intuition for dagen og mærker efter, hvad min krop og mit sind har brug for netop den dag. Nogle dage kan det betyde, at jeg har lyst til at bevæge min krop til yoga, svømme en tur i havet, læse en bog, skrive i journal eller gå en tur ved vandet. Alt sammen er handlinger skabt i selvkærlighed til mig selv, og noget som nærer min essens.

 



Hvad gør du, når du føler dig stresset og/eller overvældet?

Planlægning, kommunikation og selvkærlige handlinger er mine vigtigste værktøjer, når jeg skal skabe ro. Journaling er blevet terapeutisk for mig og er en måde, hvor jeg tuner ind med mig selv, hvilket gør, at jeg føler mig mindre overvældet. Havet er magisk for min krop og mit sind - jeg får en helt unik følelse af nærvær med mig selv og en indre ro, når jeg befinder mig i det kølige vand og skaber kontrol i min vejrtrækning.
 
 


Hvordan skaber du selvomsorg og velvære i løbet af din dag?

Jeg skaber selvomsorg, når jeg lytter til de signaler, min krop fortæller mig og dykker ned i, hvordan jeg fylder mig selv bedst muligt op. Jeg finder åndehuller i hverdagen, hvor der er rum til mig selv  - hvilket kan være om morgenen med en skøn morgenrutine, når min søn sover lur i weekenden eller om aftenen når der er faldet ro over matriklen. Jeg ruller yogamåtten ud og connecter med mig selv, tager et dyp i havet, læser i en bog eller skriver journal.  

 


Hvordan ser din ideelle hverdag ud?

Jeg er et morgenmenneske. Så for mig starter en ideel dag ud med en rolig morgen, hvor jeg har tid til at nyde mine små ritualer, imens drengene sover. Efter jeg har fået fri fra arbejde, henter jeg Bertram i vuggestuen, hvor vi nyder vores kvalitetstid sammen - alt efter hvad hans behov er, kan det være, vi går en tur på legepladsen, hygger derhjemme eller smutter hjem til hans bedsteforældre inden aftensmaden. Efter putningen har både Denis og jeg mulighed for at skabe rum til os selv og sammen, så vi bliver ladet op til en ny dag.

 

 

Har du et godt råd til øv-dage, hvor man føler sig uoplagt og lad?

Når jeg har en off dag fortæller jeg mig selv, at det er helt okay. Jeg giver mig selv lov til at sænke farten, give slip på egne forventninger og kommunikere mine følelser ærligt. Som regel forvandler størstedelen af mine øv-dage sig til gode dage, men ellers vil den næste dag ihvertfald være bedre, fordi jeg har lyttet til min krop. Jeg forsøger at aflyse de eventuelle aftaler, jeg kunne have, og giver mig selv plads til at have en rolig dag.